En del kaniner bliver desværre efterladt i naturen eller afleveret på internater. I følge Dyrenes Beskyttelses hjemmeside sidder der lige nu 43 kaniner og venter på at blive adopteret. Det kunne tyde på, at nogle kanin-ejere desværre bliver kede af dyrene eller ikke længere kan overskue at have dem. Her er nogle tips til køb af kanin, så projektet forhåbentlig bliver en succes.
Kaniner er et af skønneste og nemmeste husdyr at have, hvis de passes rigtig. Lige som alle andre dyr giver det dog problemer, hvis de tackles forkert. Kaniner er stille og ofte lidt introverte dyr, så det kan være svært at opfatte og tolke deres signaler.
Tip 1: Undgå impuls-køb
Sæt dig grundigt ind i, hvad det vil sige at have en kanin – FØR du kaster dig ud i køb af kanin. Det kan du f.eks. gøre ved at købe eller låne en god bog på biblioteket. Det kan f.eks. være bogen ”Jeg elsker min kanin”, udgivet på Forlaget Tiko Media. Den giver et nyanceret og fagligt korrekt billede af, hvad det vil sige at have kanin. Med et letforståeligt sprog og store illustrationer er den også egnet til, at du f.eks. kan sidde og læse den sammen med dit barn.
Det er fristende at købe en lille sød, nuttet kanin-unge, som I tilfældigvis falder over i en dyrehandel, men det har visse ulemper: Man aner ikke, hvad man får. Og man aner som regel ikke, hvad det indebærer. Køb af kanin bør ikke være et hovsa-projekt.
Tip 2: Køb af kanin er et fælles projekt
Giv aldrig en kanin i gave til et barn, uden at du selv har besluttet, at du reelt vil passe det, hvis det skulle blive aktuelt. Børn kan hurtigt miste interessen, og så hænger du på ansvaret. Kaniner kan blive ret gamle, 8-10 år er ikke usædvanligt, især for de mindre racer.
Tip 3: Snak med erfarne kanin-folk
Lige nu er der dyrskuer rundt omkring i landet. Det er super hyggelige arrangementer for hele familien. En god anledning til at se en masse skønne kaniner og blive klogere. Snus rundt og find ud af, hvilken type kanin, I kaster jeres kærlighed på.
Her kan I også møde kompetente mennesker, som kan hjælpe jer på vej inden køb af kanin. Der er mulighed for at få nyttige kontakter. Spørg evt., om I må komme ud og besøge nogle kanin-stalde efter dyrskuet. Her kan I få en god fornemmelse af dyrene, hvordan de har det og deres temperament, inden I beslutter jer. Og sådan en kontakt vil altid være nyttig, hvis I har brug for et godt råd senere efter køb af kanin.
Der er mange dyrskuer rundt i hele landet, her er link til de to største:
Roskilde Dyrskue
Dyrskuet i Herning
Link til Adopter et dyr, Dyrenes Beskyttelse