
Du kan gøre meget for at undgå flåter på din kanin. Her er 6 gode råd:
- Hold græsset kort eller brug en anden bund end græs i kaningården.
- Undgå at sætte kaninen ud på græs, der er fugtigt. Skovflåter trives bedst i relativt fugtige områder med et tykt lag vegetation, de kan skjule sig i.
- Du reducerer antallet af flåter i kaninens løbegår, hvis du kan undgå, at arealet også benyttes af andre dyr. Undersøgelser viser fx, at antallet at flåter nøjagtig følger antallet af rådyr i området.
- Inden du sætter kaninen ud i løbegården, kan du stryge hen over græsset med et stort, hvidt stykke klæde. Det er sådan, forskerne indfanger flåter, når de undersøger, hvor mange flåter, der er i et givent område. Det kaldes ”flagging”.
- Tjek jævnligt din kanin for flåter. De sætter sig især rundt omkring øjnene, i nakken og på ørerne. Steder med tynd hud, hvor kaninen ikke selv kan bide dem af.
- Anskaf dig et passende redskab til at fjerne flåter. Hav det liggende et fast sted, f.eks. i badeværelsen. Så ved du altid, hvor det er, når du skal bruge det.