Bogen “Jeg elsker min kanin” har fået særdeles gode omtaler og anmeldelser fra både bibliotekerne og fagfolk. Her er nogle af de mange positive omtaler:
DYRENES BESKYTTELSE:
BOGEN RAMMER “SPOT-ON”
Den giver inspiration til, hvordan det er at holde kanin på en nytænkende måde, hvor der også er fokus på dens behov for motion og aktiviteter.
Jens Jokumsen, chefkonsulent
BIBLIOTEKERNE:
DEJLIG, BEGEJSTRET OG PRAKTISK HÅNDBOG
Kort om bogen “Jeg elsker min kanin”:
Praktisk og inspirerende fagbog for børn fra 11 år om at holde og passe kælekaniner på den bedste måde. Voksne kaninfans kan også få glæde af den
Beskrivelse
Fagbog med mange informationer om det at holde kælekaniner. I store kapitler illustreret med mange farvefotos og tegninger gennemgås køb, racer, sygdomme og avl. Forskellige typer bure, løbegårde og hold af fritgående indendørs kaniner er også beskrevet. Foder udgør et stort afsnit; både det købte, og det du kan lave i haven. Men bogen kommer også omkring kaninpsykologi og stimulerende aktiviteter som fx hop og træning. Til slut lanceres delekanin-tanken, som kan være en god måde at fordele det ansvar, det er at have et dyr. Bogen indeholder links og index.
Vurdering af “Jeg elsker min kanin”
Det er en dejlig, begejstret og praktisk håndbog for både den erfarne og helt nye kaninejer, og det er tydeligt, at forfatteren ved, hvad hun snakker om. Kaninglæden oser ud af både tekst og de charmerende fotos, som formidler emnet godt. Bogen er hele tiden på kaninens side, så vi kan komme væk fra dyr, som keder sig halvt ihjel i baghaven i et bur, der er for lille
Til bibliotekaren
Køb den bredt og benyt chancen til at få ryddet lidt ud i de gamle slidte kaninbøger.
Lektør: Elisabeth Bennetsen, Danmarks Bibliotekscenter
TIDSSKRIFT FOR KANINAVL:
KANINERNE VILLE HOPPE AF GLÆDE, HVIS DE KUNNE LÆSE MED I DENNE FORTRÆFFELIGE BOG
Så kom bogen “Jeg elsker min kanin”, der på en herlig og pædagogisk måde samler og fortæller om det at have det dejlige dyr: kaninen. Den er yderst aktuel i en tid hvor kaninen og det at have kaniner igen er genstand for en meget stor interesse i by såvel som på landet. En sådan bog har været savnet, for dem der overvejer at få en kanin, eller allerede har en kanin, og som gerne vil have tips til gode kaninhjem, daglig pasning og sjove aktiviteter med deres bedste ven. Det være sig kaninhop, opdræt af racekaniner, udstilling af kælekaniner, produktion – eller nok det allerbedste en hyggelig stund med den glade lille langørede ven.
Gode oplevelser med kaniner
Den vil være en ”bibel” for den, der træder i den forunderlige verden med kaniner. Det faglige og saglige, der er helt i top, bliver præsenteret i en sand strøm af gode oplevelser med kaniner. Rigt illustreret med fotos af højeste karat. Bogens sidste del med interviews af fem personer, der fortæller med begejstring om deres ”kaninliv” er noget helt særligt. Læs det og bliv en af dem.
Fortræffelig bog
Når man åbner bogen er der en duft af hø, glæde og kaniner. Kaninerne ville hoppe af glæde i deres bure, hvis de kunne læse med i denne fortræffelige bog.
Der bør dvæles ved de helt unikke billeder, der både fagligt og meget indbydende ”fortæller” om det at have og være sammen med kaniner – lige fra de små kaninunger i reden til pigen der står glad med sine små kaniner i sele foran busstoppestedet. Det faglige flettes fornemt ind med oplevelser og det sociale liv omkring kaninen.
Kaniners behov og kropssprog
Bogen sammenfatter alt det, man som kaninholder skal vide om kaninens behov og kropssprog. Bogen bør stå i reolen på enhver skole, institution og hvor børn og unge færdes, samt hos alle der vil noget med kaniner. – Man kommer bedst fra start med kaninholdet ved først at læse bogen og derefter anskaffe kaninen eller kaninerne.
Jeg giver bogen fem velfortjente stjerner ud af fem mulige stjerner
Carsten Philipsen, Landsformand, Danmarks Kaninavlerforening
Se anmeldelsen i Tidsskrift for Kaninavl 9/2015.
NORGE:
Endnu en pragtfuld bog af Tine Kortenbach – godt skrevet og rigt illustreret med flotte fotos.
Kan klart anbefales – både til nye kaninholdere og til de mere garvede.
Redaktør Bjørn Egeland, Norges Kaninavlforbund
Se anmeldelsen i Norges Tidsskrift for Kaninavl 3/2016
FORSTÅ DIN KANIN
Stort tema i Dyrefondets magasin, Bladet for dyrevenner, april 2019.
Læs magasinet her.
Flotte omtaler
Bogen “Jeg elsker min kanin” får flotte omtaler og anmeldelser hele vejen rundt, både af bibliotekerne, Dyrenes Beskyttelse og fagfolk.
Hvorfor ikke deles om nogle kaniner?
Bogen ”Jeg elsker min kanin” introducerer begrebet delekanin og giver inspiration til, hvordan man i praksis kan organisere en deleordning. Læs mere om,hvordan I kan være fælles om kaniner.
HER KAN DU KØBE “JEG ELSKER MIN KANIN”:
- En del boghandlere har den på hylden, f.eks. Bog & Ide
- Alle øvrige boghandlere kan bestille den hjem i løbet af 1-2 dage.
- Dyrenes Beskyttelse
- Internetboghandlere, fx SAXO eller williamdam.dk eller Gucca.dk
- Klaken Familie- og Hobbydyr
- Norge: www.Adlibris.no og D. Johansen Husdyrutstyr
- Sverige: www.Adlibris.se