Roskilde Dyrskue er Danmarks største dyrskue med aktiviteter og oplevelser for børn og voksne i alle aldre. Kig ind i kaninteltet, hvor Tine Kortenbach vil være parat til at svare på dine spørgsmål i kaninteltet, og der vil være mulighed for at købe signerede eksemplarer af bogen “Jeg elsker min kanin”.
Fredag 31. maj: 10 – 18
Lørdag 1. juni: 9 – 18
Søndag 2. juni: 9 – 17
Læs mere på Dyrskuets hjemmeside
En del kaniner bliver desværre efterladt i naturen eller afleveret på internater. I følge Dyrenes Beskyttelses hjemmeside sidder der lige nu 43 kaniner og venter på at blive adopteret. Det kunne tyde på, at nogle kanin-ejere desværre bliver kede af dyrene eller ikke længere kan overskue at have dem. Her er nogle tips til køb af kanin, så projektet forhåbentlig bliver en succes.
Kaniner er et af skønneste og nemmeste husdyr at have, hvis de passes rigtig. Lige som alle andre dyr giver det dog problemer, hvis de tackles forkert. Kaniner er stille og ofte lidt introverte dyr, så det kan være svært at opfatte og tolke deres signaler.
Sæt dig grundigt ind i, hvad det vil sige at have en kanin – FØR du kaster dig ud i køb af kanin. Det kan du f.eks. gøre ved at købe eller låne en god bog på biblioteket. Det kan f.eks. være bogen ”Jeg elsker min kanin”, udgivet på Forlaget Tiko Media. Den giver et nyanceret og fagligt korrekt billede af, hvad det vil sige at have kanin. Med et letforståeligt sprog og store illustrationer er den også egnet til, at du f.eks. kan sidde og læse den sammen med dit barn.
Det er fristende at købe en lille sød, nuttet kanin-unge, som I tilfældigvis falder over i en dyrehandel, men det har visse ulemper: Man aner ikke, hvad man får. Og man aner som regel ikke, hvad det indebærer. Køb af kanin bør ikke være et hovsa-projekt.
Giv aldrig en kanin i gave til et barn, uden at du selv har besluttet, at du reelt vil passe det, hvis det skulle blive aktuelt. Børn kan hurtigt miste interessen, og så hænger du på ansvaret. Kaniner kan blive ret gamle, 8-10 år er ikke usædvanligt, især for de mindre racer.
Lige nu er der dyrskuer rundt omkring i landet. Det er super hyggelige arrangementer for hele familien. En god anledning til at se en masse skønne kaniner og blive klogere. Snus rundt og find ud af, hvilken type kanin, I kaster jeres kærlighed på.
Her kan I også møde kompetente mennesker, som kan hjælpe jer på vej inden køb af kanin. Der er mulighed for at få nyttige kontakter. Spørg evt., om I må komme ud og besøge nogle kanin-stalde efter dyrskuet. Her kan I få en god fornemmelse af dyrene, hvordan de har det og deres temperament, inden I beslutter jer. Og sådan en kontakt vil altid være nyttig, hvis I har brug for et godt råd senere efter køb af kanin.
Der er mange dyrskuer rundt i hele landet, her er link til de to største:
Roskilde Dyrskue
Dyrskuet i Herning
Link til Adopter et dyr, Dyrenes Beskyttelse
Kig ind i kaninteltet på Roskilde Dyrskue og nyd alle de fantastiske kaniner. Tine Kortenbach står klar til at besvare dine spørgsmål, og der vil også være mulighed for at købe signerede eksemplarer af bogen “Jeg elsker min kanin”.
Tine til være til stede i kaninteltet:
Fredag 2. juni: 14 – 18
Lørdag 3. juni: 9 – 18
Søndag 4. juni: 9 – 17
Læs mere på Dyrskuets hjemmeside
Kom forbi og hils på Tine Kortenbach, forfatter til bogen “Jeg elsker min kanin”, lørdag den 3. maj – søndag den 4. december i Sydstevnshallen, hvor der er Sjællandsudstillingen for Kaniner. Forlaget TiKo Media har en lille stand, og her vil være mulighed for at få en snak med Tine Kortenbach og få signeret bøger.
Adresse:
Sydstevnshallen, Rødvigvej 62, 4673 Rødvig
Åbningstider:
Lørdag den 3. december: 10-16 og Søndag den 4. december kl. 10-14.
Gratis adgang.
Er taks giftig for min kanin? Ja, desværre. Taks er endda så giftig, at den kan koste din kanin livet.
Desværre er der noget, der tyder på, at kaniner kan bliver tiltrukket af taks. De kan i hvert fald finde på at gnaske på den, hvis de kommer i nærheden af den. Det er ikke så godt, for taks indeholder et kraftigt og hurtigtvirkende giftstof.
Derfor er det vigtigt at sørge for, at der ikke er taks i dine kaniners løbegård. Du skal også være meget opmærksom på, at du ikke giver kaninen grene af taks til at gemme sig i eller til at lege med.
I kanin-kredse går der stadig rygter om den udstilling, hvor man som pynt havde lagt grene af taks oven på burene. Det tog livet af adskillige kaniner.
Taks er ikke blot farlig for kaniner. Der er også mange heste, der er blevet syge af taks. Der går mange historier om, at dengang mælkemanden kørte rundt med en hestevogn, så kunne det ske, at hesten pludselig faldt om på vejen, fordi den kort tid forinden havde snuppet en mundfuld taks i en hæk langs vejen.
Taks trives godt i vores klima. Ligesom et juletræ har den nåle hele året. Den kan både være en busk og et mindre træ med en bred, tæt grenet vækst. Om efteråret får den store, skinnende røde frugter med en rund kerne indeni. Det er især nålene og kernen, der er giftige.
Hver efterår og tidlig vinter er der også mange hunde, der fristes af de røde, modne bær og spiser rigtig mange. Det kan være meget kritisk, da kernerne i bærrene med ganske kort varsel kan koste hunden livet.
Lige uden for mit vindue står der en stor taks, som hvert år får de flotteste røde bær. De indeholder en hård kerne med frøet inderst og en tyk kappe med slimet frugtkød udenpå. Hvert år sidder jeg og kigger på, at fuglene hapser de flotte bær i én mundfuld. De samme fugle kommer igen og igen, så bærrene er tilsyneladende ikke giftige for dem. Min teori er, at fuglene æder bærrene på grund af det røde frugtkød, som sikkert er meget næringsrigt. Kernen ryger lige igennem fordøjelseskanalen og bliver afleveret sammen med en lille gødningsklat. På den måde får taksen spredt sine frø. Der er en masse små selvsåede taks-træer rundt omkring i min have. De kan takke fuglene for, at de er havnet der.
Kom forbi og hils på Tine Kortenbach, fredag den 27. maj – søndag den 29. maj på Roskilde Dyrskue. Forlaget TiKo Media har en lille stand i kaninteltet. Her vil være mulighed for at få en snak med Tine Kortenbach og få signeret bøger.
Adresse:
Dyrskuepladsen, Darupvej 19, 4000 Roskilde.
Tine Kortenbach vil være på standen:
Fredag 27. maj: 14.00 – 18.00,
Lørdag 28. maj: 9.00 – 18.00,
Søndag 29. maj: 9.00 – 18.00.
Der manglede en faglig korrekt, sober og overskuelig bog om kælekaniner. Det var baggrunden for, at den erfarne journalist og husdyrekspert, Tine Kortenbach, satte sig ned og skrev bogen “Jeg elsker min kanin” med lige nøjagtig det, du har brug for at vide, hvis du vil give din kanin et sundt og godt liv – og samtidig have det sjovt med din kanin.
Kaninerne har det virkelig godt hos Rikke Pernille Hansen, der har Stald Fire Pote i Slangerup. Alle dyrene var ude hele eftermiddagen i deres løbegårde på græs, mens den flotte fyr, Tao, måtte agere fotomodel. Og det nød han vist.
Anledningen er, at der skal laves lidt video om at holde kælekaniner på den rigtige måde, så de holder sig sunde og raske.
Lørdag den 20. november kan du få en snak med Tine Kortenbach og få mulighed for at få signeret din nye bog. Hillerød Bibliotek lægger rammerne til en bog-basar med lokale forfattere og musikalsk underholdning.
Adresse: Hillerød Bibliotek, Christiansgade 1, 3400 Hillerød .
Åbningstid: Lørdag 20. november kl. 10-13.
Den bedste julegave, du kan give din kanin, det er at gå ud i haven eller i naturen og finde nogle af dens mange livretter. På grund af den milde vinter, er der rigtig mange – og sunde – lækkerier derude.
Mange tror fejlagtigt, at man gør kaninen en glæde ved at servere købt “kaninguf”, men det er som regel ikke særlig sundt. Resultatet er desværre, at mange kælekaniner har problemer med fordøjelsen og med deres tænder, som ikke bliver slidt nok.
I virkeligheden gør du kaninen en stor tjeneste ved at give den friskt grønt. Det er kaniners naturlige foder. Det er godt for kaniner af flere årsager: Dels er væsken og de mange fibre i de friske planterne med til at holde kaninens fordøjelse i orden, dels er de med til at sørge for, at tænderne bliver slidt som de skal.
Normalt er der ikke meget grønt derude på denne årstid. Men i år er det helt anderledes. På grund at den milde vinter er der stadig mange sunde julegodter derude.
Her er tre eksempler på sunde julegodter til kaniner:
Der plejer ikke at være skvalderkål om vinteren. Rødderne ligger lige under jordens overflade og venter på at spire frem som noget af det allerførst, når sneen og frosten har sluppet sit tag i jorden. Men i år er vejret så mildt, at de nye skvalderkål skud allerede er begyndt at spire frem.
Skovjordbær er nogle af kaniners absolutte livretter. Planterne er relativt vinter håndføre, men i år er der ekstra mange af dem, da vejret er så mildt.
Græs er noget af det allervigtigste foder til kaniner, og de er meget glade for det. De fleste kaniner spiser masser af græs i form af hø, som er tørret græs. Frisk græs er også et fantastisk foder. Det skal helst være de lidt grove typer græs, der har mere struktur. Det fine plænegræs er udmærket foder, hvis kaninerne selv bider det af, men det kan være lidt for fint, hvis det skal anvendes som afklippet foder.
Efteråret er over os, og det begynder at blive koldt. Her er nogle tips til at gøre din kanin klar til vinter. Det kræver lidt ekstra at have kaniner om vinteren udenfor.
Lad os starte med at slå fast: Kaniner kan sagtens trives i kulde. Men det forudsætter, at de har en tyk vinterpels. Den bliver udviklet i takt med, at det bliver koldere i vejret. Derfor er det vigtigt, at du beslutter dig for, om din kanin skal være ude eller inde til vinter.
Generelt fælder kaniner to gange om året: Om efteråret, hvor de skifter til en tyk vinterpels, og om foråret, hvor de skifter til en tyndere sommerpels. Uanset om det er sommerpels eller vinterpels, så tilpasser de pelsen til de omgivelser, de lever i.
Det er afgørende for kaninens velbefindende, at dens pels passer til de omgivelser, den skal bo i. Så hvis den er vant til at gå ude, så kan den sagtens fortsætte med det. Du må ikke sætte en kanin, der er vant til at gå inde i en varm stue, udenfor i koldt vintervejr. Omvendt, så dur det heller ikke at sætte en kanin med en mega tyk vinterpels ind i en varm stue. Den vil få det alt for varmt.
Her om efteråret er det også tid til at gå kaninens bolig igennem, hvis den skal være udenfor. Kaniner kan sagtens klare at stå udenfor i selv mange minusgrader. Kulde er ikke kaniners værste fjende.
Til gengæld er det meget vigtigt, at der ikke er træk eller fugt. Tjek derfor, om siderne i huset er utætte eller om der er gennemtræk. Kaninen skal altid kunne finde et sted med dejlig læ, hvor den kan putte sig, når det bliver koldt. Hvis der er flere udgange, så kan det være, at du skal lukke en af dem. Det kan også være, at du skal isolere væggene, hvis de er utætte.
Hvis kaninens bolig er konstrueret med store områder af trådnet, så kan det være, at du skal overveje at lukke noget af det af med en træplade eller noget kraftigt plastik.
Vær dog opmærksom på, at kaniner altid skal have masser af frisk luft. De holder sig sundere og får langt færre sygdomme i luftvejene, hvis de står udenfor i frisk luft end hvis de f.eks. står inde i en fugtig og tæt bygning.
Når det bliver koldt, skal kaninen have ekstra strøelse. Masser af strøelse. Giv den et godt tykt lag, som den kan putte sig i. Sørg allerede nu for at indkøbe et ekstra lager af godt, isolerende materiale, så du har det på lager, når det bliver koldt. Det er for sent at købe det, når det først er blevet koldt.
Når det for alvor begynder at blive koldt, så vil vandet fryse til is. Den situation kan du også forberede dig på allerede nu ved at købe et ekstra sæt trug eller drikkeflasker, så kaninerne kan have friskt vand hele tiden, uanset hvor koldt det er.
Den optimale fodring af kaniner om vinteren afhænger af mange faktorer. Alt andet lige, så bruger en kanin, der lever udenfor i koldt vejr, mere energi end hvis den stod et varmere sted. Derfor kan det være, at du skal skrue lidt op for fodringen i de perioder, hvor det er meget koldt.
Det er også en god ide at supplere med noget foder, som kræver en del arbejde at tygge sig igennem. På den måde holder kaninerne sig beskæftiget og i aktivitet. Det giver varmen.
Læs også:
8 tips, der hjælper dig gennem dem kolde tid med kaniner om vinteren
Læs mere om flåter og kaniner:
Sådan undgår du flåter på kanin.
Kaniner og flåter. Hvad ved vi em emnet?
Flåter i Danmark.
Tæge og flåt. Hvad er forskellen?
Læs bogen “Jeg elsker min kanin”. Her er alt det, du har brug for at vide om pasning, fodring og aktivering af din kanin.
Køb bogen her:
Kaniner og flåter er et emne, der ikke er megen fokus på i fagkredse. Men her kan du blive klogere på, hvordan flåter og flåtbid påvirker kaninen – og hvad du selv kan gøre ved det.
Antallet af flåter er steget markant i de senere år. Hvis din kanin opholder sig udenfor på græs eller anden bevoksning, er der risiko for, at de blodtørstige snyltere ser deres snit til at hoppe over på kaninen. Desværre er der ikke megen opmærksomhed på problemet, men her kan du blive klogere om flåter på kanin.
Flåter kravler rundt for at finde et sted med tynd hud, typisk omkring øjne, på ører og i nakken. Her kan kaninen ikke selv bide den lille parasit af. Så sidder flåten og hygger sig i flere dage, mens den suger blod.
Hvis kaninen kommer indenfor bagefter, er der risiko for, at der kommer flåter på tæpper eller sengetøj. Derfor er det vigtigt at undersøge kaninen jævnligt for flåter.
Det er en kendt sag, at flåter kan smitte mennesker med en række alvorlige sygdomme, og man opdager jævnligt nye sygdomme, hvor flåter er involveret.
Der har ikke været meget fokus på flåtbårne sygdomme hos kaniner. Man ved, at flåter kan smitte kaniner med myxomatose, papillomatose (smitsomme vorter i endetarmen) og tularæmi, en gammelkendt bakteriel sygdom også kaldet ”harepest”. Et massivt angreb af flåter kan give blodmangel hos en kanin.
Kaniner er en af de naturlige værter for flåter, så det lader til, at kaniner har en vis naturlig resistens over for nogle af de flåtbårne sygdomme. Der er endnu ikke meget viden om, hvorvidt kaniner kan rammes af de “nye” flåtbårne infektioner.
Kaniner er meget følsomme over for flere af de midler, der bruges mod parasitter på marsvin, hund og kat, så de er no-go til kaniner. Der er pt. ingen flåtforebyggende midler, som er testet og dosisfastsat for kaniner.
I fagkredse er der ikke megen fokus på kaniner og flåter, så indtil videre er det bedste råd at tjekke din kanin jævnligt for flåter og fjerne dem manuelt.
Læs mere:
Sådan fjerner du flåter på kanin.
Sådan undgår du flåter på kanin.
Flåter i Danmark.
Hvad er forskellen på en tæge og en flåt?
Læs mere om pasning af kaniner i bogen “Jeg elsker min kanin”. Den er fuld af gode råd og praktiske tips til, hvordan du får det bedste ud af din kanin.
Bogen har fået særdeles flotte anmeldelser, se et lille udvalg af dem her
Du kan gøre meget for at undgå flåter på din kanin. Her er 6 gode råd:
Læs mere:
Sådan fjerner du flåter på kanin.
Kaniner og flåter. Tjek din kanin jævnligt
Flåter i Danmark.
Hvad er forskellen på en tæge og en flåt?
Læs mere om pasning af kaniner i bogen “Jeg elsker min kanin”. Den er fuld af gode råd og praktiske tips til, hvordan du får det bedste ud af din kanin. Læs om bogen her.
Hvad er forskellen på tæge og flåt? Mange mennesker kalder dem for tæger alle sammen. Men det er ikke helt korrekt. Når et lille blodsugende dyr har bidt sig fast i huden på din kanin eller dig selv, er det som regel en flåt. Men hvad er egentlig forskellen på en tæge og en flåt?
Misforståelsen er sikkert opstået, fordi en flåt på engelsk hedder ‘tick’, og det lyder lidt som tæge.
Forskellen på tæge og flåt? Det er et godt spørgsmål, og der er en klar forskel.
Flåter er en slags mider. De er i familie med edderkopper. En voksen flåt har 8 ben. Den mest almindelige flåt i Danmark er skovflåten. Den kravler op på græsstrå og andre planter, hvor den sidder og venter på, at den kan hoppe over på et dyr, som den bider sig fat i.
Tæger hører til insektfamilien. De kan kendes på, at de kun har seks ben i modsætning til en voksen flåt, der har otte ben. Der findes flere hundrede forskellige arter af tæger i Danmark.
De fleste tæger lever af plantesaft. Der findes dog også blodsugende tæger. I Danmark er væggelus (Cimex lectularius) et eksempel på det. En voksen væggelus kan blive op til 1 cm lang, så den er langt større end skovflåt.
Væggelus kan ikke lide lys. Om dagen sidder de gemt, men om aftenen kommer de frem for at opsøge byttet, som de sandsynligvis finder ved at gå efter varmen. De elsker blod fra mennesker, men de kan suge på andre dyr som f.eks. kaniner, rotter, mus og fugle.
En væggelus er 5-10 minutter om at suge et måltid blod. Derefter trækker den snabelen til sig og kravler i skjul i revner og sprækker.
En del danskere får væggelus med hjem som en ekstra souvenir fra et ophold på et udenlands hotel. På engelsk hedder de “bed bug”. De er et ubehageligt bekendtskab, men de sidder kun kortvarigt på huden, og de er langtfra så farlige som flåter kan være.
Vil du vide mere om flåter og kaniner:
Kaniner og flåter. Tjek din kanin jævnligt
Sådan fjerner du flåter på kaniner
Der er mere end 10 forskellige slags flåter i Danmark. Nogle af dem bor her fast. En del kommer til landet siddende på et kæledyr – de er derfor sjældne og trives som regel ikke her i landet. Andre er så småt ved at flytte ind permanent.
3 af de mest interessante flåter i Danmark er:
Skovflåten er den mest almindelige flåt i Danmark. Den findes i hele landet fra marts til november, især i tæt og fugtig bevoksning på skyggefulde steder. Flåten er mest aktiv om foråret og om sommeren.
Helt unge skovflåter er meget små – en millimeters penge, og de skal ses i lup. De kan kendes på, at de har seks ben. Efterhånden som de bliver ældre, bliver de væsentlig større, og de voksne hunner er i størrelsesordenen 1/2-1 cm. De har otte ben, altså fire par.
Den sidder i spidsen af et græsstrå og med forbenende strakt ud er den klar til at springe på en bytte. Det kan være rådyr, pindsvin, mus, kaniner og mennesker.
Når den er kommet over på et passende dyr, så kravler flåten hen til steder med tynd hud, eksempelvis i nakken eller omkring øjnene, hvor den bider sig fat og suger blod, mens den vokser i størrelse. Når den har fået nok blod, giver den slip og lader sig falde ned på jorden, hvor den udvikler sig til det næste stadie i sit liv eller lægger æg, hvis det er en voksen hun.
I de senere år er antallet af skovflåter steget markant, sandsynligvis fordi antallet af rådyr er steget.
Det stigende antal rådyr kan dog ikke forklare, hvorfor antallet af flåter også er steget markant inde i byer – i haver og parker, hvor der ikke er rådyr. Her mener man, at pindsvinene kan spille en vigtig rolle som vært for flåterne .
Det stigende antal kan også hænge sammen med, at klimaet er ved at ændre sig. Flåter trives nemlig bedst i omgivelser med en relativ høj luftfugtighed og ved relativt høje temperaturer.
Engflåten er større og har en anden farve på bagkroppen end de skovflåter, vi normalt ser herhjemme. (Se foto nedenfor)
Engflåt blev registreret første gang i Danmark i 2017 på en guldsjakal, der var blevet skudt i Thorsminde i Vestjylland. Den havde 21 engflåter i pelsen. Det var også første gang, at der er skudt en guldsjakal i Danmark, så den er sandsynligvis løbet over grænsen fra Tykland.
18 af engflåterne viste sig at have en sygdomsfremkaldende bakterie Rickettsia raoultii. Hvis et menneske bliver bidt af en flåt med denne bakterien i sig, kan det give forstyrrelser i lymfesystemet og sorte sår på størrelse med en femkrone, indtil huden afstødes og falder af.
De danske hospitaler kender bakterien fra mennesker, der har været ude at rejse. Rickettsia raoultii skal behandles med en anden type antibiotika, end den, der bruges mod borrelia, som den meget almindelige skovflåt (nævnt ovenfor) kan være inficeret med.
Man kan forestille sig, at enkelte engflåter tidligere har været slæbt ind i Danmark, men at de ikke har kunne etablere sig. I takt med at klimaet ændrer sig, vil der sikkert komme flere. Vi ser i øjeblikket, at engflåter begynder at finde vej til store dele af Europa, især i Østeuropa er de et problem.
I april 2019 blev der fundet engflåt på en hund i Errindlev på Lolland. Den var bærer af den sjældne sygdom Babesia Canis.
Mennesker kan også blive smittet, hvis de bliver bidt af en flåt, der bærer parasitten. Heldigvis er antibiotika virksom mod sygdommen, men den kan være livsfarlig, hvis man har et svækket immunforsvar.
Sygdommen viser sig typisk et-fem uger efter at man bliver smittet. Symptomer kan være feber, kulderystelser, muskel- og ledsmerter samt rød, blodig urin. Nogen gange er der ingen symptomer.
Husflåt er verdens mest udbredte flåt – på engelsk kaldes den “brown dog tick”. Ligesom andre flåter er den berygtet for at sprede adskillige sygdomme hos både dyr og mennesker.
Her i landet er den heldigvis sjælden. Når den opdages, er det som regel i pelsen på en hund, der har været sydpå. Husflåt kan også angribe andre kæledyr, f.eks. kaniner, og mennesker.
Læs mere om flåter og kaniner:
Kaniner og flåter. Tjek din kanin jævnligt
Sådan fjerner du flåter på kanin.
Foråret er i fuld gang. Der er masser af sundt kaninfoder i haven og naturen, hvis du lige er klar over, hvad du skal gå efter.
Her er tips til, hvad der er fremme her i foråret.
Vær opmærksom på, at nye skud er koncentrerede varer for kaninernes fordøjelseskanal, især hvis de ikke har fået ret meget frisk grønt gennem vinteren. Start derfor med små mængder og trap langsomt op.
Sørg for, at planterne skal være rene uden jord, fuglelort og den slags. Vær også opmærksom på at undgå steder med trafikforurening og hvor der luftes hunde.
Dagens tur gennem haven har givet følgende i kurven: Friske skud af hyben-rose, grene af bøg, små unge ahorn-træer, mælkebøtte-blade og rødder, skvalderkål, skræppe og græs. Og nu er det spændende at se, hvad kaninerne siger til det udvalg.
Mange haveejere hader skvalderkål. Men nu kan de bruges til noget fornuftigt: Her om foråret, hvor der ikke er så meget grønt, er det et dejligt foder. Kaninerne elsker at guffe det i sig. Senere på året er der dog andre planter, som bliver kaninernes livretter.
Hyben-rose kaldes også for Rynket rose. Mange steder bliver den betragtet som en plage. Den spreder sig langs de danske kyster, hvor den fortrænger den naturlige flora. Ifølge Miljøstyrelsen er Hyben-rosen den hyppigst forekommende invasive planteart i Danmark, og den spreder sig fortsat. Den er meget hårdfør og har vist sig vanskelig at udrydde.
Hyben-rose hører oprindeligt hjemme i den tempererede zone i Nordøstasien. Den blev indført i Europa omkring år 1800 som prydplante, og blev registreret som vildtlevende i Danmark første gang i 1875. I 1950’erne fik rynket rose en gevaldig fremgang i forbindelse med udbygningen af sommerhusområderne, hvor den blev udplantet i læhegn, afskærmning og som prydplante.
Hyben-rose kan bl.a. kendes på dens rynkede blade og dens store runde, orangerøde hyben, der er 2-3 cm i diameter. Dens stængler er tæt besat med børster og spidse, rette torne, så det er ikke en plante, man normalt vil forbinde med kaninfoder.
Men her i foråret, når bladene er ved at springe ud, har de fine unge skud ingen torne, kun nogle bløde hår. Nemme at plukke. En håndfuld af dem er et dejligt vitamintilskud her i det tidlige forår, og kaninerne elsker dem.
Mange steder står der hække af bøg. Grenene er et dejligt foder hele året rundt. Ikke mindst her om foråret, hvor de bugnende knopperne er på nippet til at springe ud.
Mange haver og andre områder er fulde af de små ahorn-træer, som desværre sår sig selv alle steder. Det ville være dejligt, hvis kaninerne kunne hjælpe med at udrydde dem, så et par stykker af dem er klippet af og lagt i kurven.
Desværre er det ikke kaninernes livret. Det viser sig, at de gnaver lidt i grenen, men bladene får stort set lov til at ligge.
Her om foråret er mælkebøtterne meget synlige, så de kommer også op i kurven. Det er jo et sikkert hit hos kaninerne.
I dag tog jeg rødderne med for at teste, hvordan kaninerne reagerer på det. Konklusionen er, at de helt klart foretrækker bladene.
I kurven kommer der også lidt græs, som så småt er ved at komme frem. Det er super godt foder til kaniner. Lige nu er skræpper også ved at komme op som rosetter rundt omkring i haven, så der kom også et enkelt blad af to forskellige slags skræpper ned i kursen.
Så alt i alt ligger der nu otte forskellige planter i kursen. Det er dejligt, når man efter en tur i haven kan servere sådan en alsidig menu til kaninerne, som dels giver dem spændende smagsoplevelser og dels hjælper med til at holde sig sunde.
Læs mere i bogen JEG ELSKER MIN KANIN. Her kan du få inspiration til masser af spændende naturligt foder til kaniner.
Foråret er over os. Naturen bugner af sprøde urter, som er perfekte til kaninfoder.
Start med små mængder – og trap langsomt op i takt med, at deres maver bliver vænnet til det.
Dagens tur i haven bød på følgende menu: Skvalderkål, græs og et drys skræpper.
De fleste haveejere hader skvalderkål, for den spreder sig helt vildt. Men endelig kan de brugges til noget nyttigt, Kaninerne æder den gerne her i foråret, hvor det kommer frem som noget af det første – og i rigelige mængder. Det nye skvalderkål er lækkert. Jeg spiser det selv i en dejlig forårssalat fra haven. Senere på året foretrækker kaninerne andre planter.
Der findes mange forskellige typer af skræpper i Danmark. Kaninerne æder dem som regel gerne, men det er en af de planter, der kun bliver serverer i meget små mængder. Det skyldes at den familie af planter kan indeholde syre.
Det er ligesom med spinat, som vi mennesker ikke bør spise tonsvis af hver dag. En lille portion i ny og næ er helt i orden. Man skal ikke være hysterisk. Det er vigtigt at spise varieret.
Græs: Jaaaa. Det er et sikkert hit. Når kaninerne først er vænnet til det, kan de klare alle typer græs. Gerne de mest storbladede typer – de er bedre end dværgsorterne, som ofte bruges i plænegræs.
På fotoet til venstre ses skvalderkål og skræppe. Til højre er det bredbladet græs.
Læs mere om pasning af kaniner i bogen “Jeg elsker min kanin”. Den er fuld af gode råd og praktiske tips til, hvordan du får det bedste ud af din kanin.
Bogen har fået særdeles flotte anmeldelser, se et lille udvalg af dem her
Det giver udfordringer at have kaniner om vinteren, så du skal forberede dig og dine kaniner bedst muligt til den kolde tid. Kaniner, der er vant til at stå udenfor, har udviklet en dejlig varm vinterpels, så i princippet kan de sagtens tåle at være udenfor i en normalt dansk vinter.
Men når det begynder at fryse, så er der en række forhold, som du skal være opmærksom på for at sikre, at kaninerne kommer godt igennem vinterens frostvejr.
Det er vigtigt, at kaninen ikke står ikke er træk. Buret skal være nogenlunde tæt, eller kaninen skal har en hule eller kasse, som den kan krybe ind i.
Det er også vigtigt, at stedet er fuldkommen tørt. Der må ikke kunne fyge store mængder af sne ind, for så bliver det hurtigt vådt og klamt derinde, når tøvejret sætter ind.
Hvis det bliver meget streng frost kan det være en god ide at sætte en plakticpose eller en plade foran det meste af trådnettet på forsiden af buret om natten. Det bør tages væk om dagen, da kaniner har det bedst med frisk luft.
Det er vigtigt, at kaninen har plads, så den kan bevæge sig og få noget varme i kroppen.
De må også gerne få noget interessant foder, som kræver aktivitet at æde, f.eks. grene og andet, som kaninen kan beskæftige sig med. Aktiviteten er med til at give varme i kroppen.
Om vinteren bruger kaninen mere energi på at holde sig varm, så den skal have lidt ekstra foder. Det er en fordel at give foderet ad flere omgange, så det ikke når at fryse helt.
Hvis det er muligt at planlægge fodringen lidt, vil kaninerne værdsætte, at foderet ikke er frosset, når de får det ind i buret. Læg f.eks. de jordskokker, foderroer eller gulerødder, som du planlægger at fodre med næste dag, ind i dit bryggers eller entre, så det har stuetemperatur, når kaninerne får det.
De vil også værdsætte, hvis du f.eks. klipper nogle grene af æbletræet eller bøgehækken dagen før, så de ikke er bundfrosne, når de kommer ind til kaninerne.
Det kan være god idé at have et ekstra sæt vandtrug eller vandflasker, som du kan skifte med, når det fryser.
Når vejrudsigten lover streng frost, kan du give dine kaniner en ekstra portion strøelse, som de kan grave sig ned i. Halm har en god isolerende evne.
Deres ører kan godt være lidt koldere end de plejer, og det er helt normalt. Kaninerne må dog ikke sidde og skutte sig alt for meget. Det kan være tegn på, at de fryser.
Vær ekstra opmærksom på syge kaniner eller kaniner med nedsat immunforsvar, f.eks. ældre dyr. De har sværere ved at klare kulden. Tjek derfor, at de ikke er for tynde, at de har en sund pels, at de ikke har dårlig mave eller er forkølet.
I modsætning til voksne kaniner, så er små kaninunger absolut ikke gearet til at være ude i frostvejr. Så hvis kaninen har unger, så er det ekstremt vigtigt, at de ikke kommer udenfor reden. De vil dø af kulde efter kort tid udenfor reden i frostvejr.
Noget af det værste du kan gøre ved udekaniner, det er pludselig at tage dem ind i et varmt rum.
Hvis de er vant til at stå udenfor, så har de opbygget en dejlig tyk vinterpels, og hvis de pludselig kommer ind i varmen, så vil de svede helt vildt – og sikkert fryse, når de kommer ud igen.
Konklusionen: Hvis de skal ind, så sørg for at placere dem i et relativt koldt sted, f.eks. et udhus eller en garage.
Kaniner kan bo på mange forskellige måder. Bogen “Jeg elsker min kanin” viser masser af inspirerende måder at holde kaniner på. Både for jer, der vil købe noget færdigt, og for jer, der vil hygge jer med at byge kaninbur, er der masser af muligheder.
Et kaninbur med knald på farverne. Foto fra bogen “Jeg elsker min kanin” af Tine Kortenbach, copyright.
Kun fantasien sætter grænser. Her er et kaninbur, der er købt i dele og samlet hjemme. Fra bogen “Jeg elsker min kanin”: Foto: Tine Kortenbach, copyright.
Sådan kan kaniner også bo. Her hygger to hunner sig med deres unger i en permanent løbegård, som er forsvarligt rævesikret med et højt hegn af solidt tråd. Eksemplet viser et købt kaninbur, som er bygget om, så kaninerne selv kan gå ind og ud. Fra bogen “Jeg elsker min kanin”. Foto: Tine Kortenbach, copyright.
Her er en kaninstald indpasset på en harmonisk måde i en kolonihave. Fra bogen “Jeg elsker min kanin”: Foto: Tine Kortenbach, copyright.
Her bor søde Stampe. Læg mærke til rampen, som er lagt oven på den åbne låge. Det er en vigtig detalje. Der er nemlig mange eksempler på, at kaniner er kommet til skade i denne type kaninbure, fordi de har fået benene i klemme i lågens gitter. Fra bogen “Jeg elsker min kanin”: Foto: Tine Kortenbach, copyright.
Når sommeren er på sit højeste, bugner haven og naturen af lækkert foder til kaniner.
I juli står lavendel i fuld flor. En enkelt stængel eller to hver dag i fodringen af kaninerne vil være et dejligt krydderi på tilværelsen. Hvis du alligevel klipper blomsterne af for at tørre dem til årets julegaver med duftposer, så kan du lige så godt give kaninerne stænglerne. De vil nyde dette kaninfoder.
Lavendel er et godt krydderi i fodringen af kaniner. Illustration fra bogen “Jeg elsker min kanin”. (Foto: Tine Kortenbach, copyright.)
Gederams vokser som regel i store grupper og lyser op i landskabet, når de blomstrer i juli-august. Cikorie er en af kaninernes absolutte livretter. Den blomstrer i juli med sine lysende blå rosetter. Cikorie som kaninfoder har dokumenterede positive egenskaber for kaniners helbred og trivsel.
Gederams til venstre og Cikorie til højre er godt kaninfoder. Fotos fra bogen “Jeg elsker min kanin” af Tine Kortenbach, copyright.
Læs mere i bogen “Jeg elsker min kanin”. Den byder på masser af inspiration til fodring af kaniner og afveksling i den daglige menu af kaninfoder – både til den erfarne og den nye kaninejer.
Kaniner kan være et hyggeligt samlingspunkt for beboere i en andelsboligforening i byen, hvis de går sammen i en deleordning. Foto fra bogen “Jeg elsker min kanin”. Fotograf: Tine Kortenbach, copyright.
Traditionelt har det været sådan, at hver familie havde sin egen kanin. Det er en succes i mange tilfælde, men der er desværre eksempler på, at kaninen ender med at sidde og kukkelure dagen lang, når nyhedens interesse er blegnet. Derfor er der brug for et opgør med tanken om “hver-pige-sin-kanin” og en deleordning kan redde Ninus.
Det er også et problem, at alt for mange kaniner dumpes, fordi ejerne tilsyneladende ikke ønsker at have dem mere. Derfor kunne det være relevant at tænke i nye baner. F.eks. kunne man deles om nogle kaniner.
INSTITUTIONER HAR ERFARINGER MED DELEORDNING
Mange fritidsordninger og institutioner har allerede dele-kaniner. Beboerne på en villavej eller i en andelsboligforening kunne også slå sig sammen om at holde kaniner. Der er mange fordele ved en deleordning, men der er også nogle forhold, der skal være i orden, for at det skal blive en succes.
Bogen ”Jeg elsker min kanin” introducerer begrebet delekanin og giver opskriften på, hvordan en deleordning kan organiseres i praksis i en institution.
Læs mere om dele-kaniner her.
Dyrenes Beskyttelse oplyser i følge Ritzau, at de indtil nu i år har modtaget 455 kaniner og marsvin, som folk enten har dumpet eller har indleveret hos dem. Men desværre er det kun toppen af isbjerget, frygter Tine Kortenbach, forfatter til bogen “Jeg elsker min kanin”.
Mange kaniner bliver sat ud i naturen, når nyhedens interesse er forsvundet. Mange af dem når aldrig i sikkerhed, for de bliver spist af ræve og hunde. Nu hvor vinteren er på vej, vil de fryse ihjel.
Vi lever i en forbrug-og-smid-væk kultur, så vi er blevet vant til at tænke meget kortsigtet. Når børnene plager om en kanin, er det nemt at lade sig overtale til at købe den uden at tænke over de langsigtede konsekvenser.
”Kaniner kan blive langt mere end 10 år gamle i fangenskab. Der er mange eksempler på, at forældrene sidder tilbage med Ninus, når teenageren er fløjet af reden,” fortæller Tine Kortenbach.
Vi lever i en brug-og-smid-væk kultur. Det går også ud over kaninerne, mener Tine Kortenbach, forfatter til bogen “Jeg elsker min kanin”. Foto: Tine Kortenbach, copyright.
”Dumpning af kaniner og manglende viden om korrekt pasning af kaniner er desværre et stigende problem,” fortsætter Tine Kortenbach, som har en kandidatgrad i husdyrvidenskab. Hun mener, at løsningen er delekaniner. Hun introducerer begrebet i sin nye bog om at holde kælekaniner på en moderne og husdyrfaglig korrekt måde. Holdningen med ”hver-pige-sin-kanin” kunne med fordel erstattes af, at beboere på en villavej eller i en andelsforening kunne gå sammen om at anskaffe sig en kanin eller to. Det ville samtidig gøre kaninholdet til en social aktivitet, som kunne styrke nærmiljøet. Det ville være et midtpunkt, som kunne samle en række mennesker, unge som ældre, der ellers ikke ville have haft noget sammen.
Med flere husstande om en kanin betyder det, at der er flere til at deles om arbejdet. Den enkelte vil heller ikke være så afhængig af at skulle være der hver eneste dag. Det ville f.eks. være nemmere at tage på ferie. Fordelen er også, at hvis et af børnene mister interessen, så vil der som regel være andre til at tage over.
En forudsætning for succes er dog, at pasningen er lagt i faste ramme, og der skal være en voksen til at styre løjerne. Bogen med titlen ”Jeg elsker min kanin” giver opskriften på, hvordan det kan fungere i praksis. Ordningen fungerer allerede i flere fritidshjem og andre institutioner.
Bogen giver også inspiration til spændende aktiviteter, som du kan lave sammen med kaninen og dine venner, så det bliver ved med at være sjovt – også når du ikke længere er nyforelsket i din kanin.
Tine Kortenbachs nye bog henvender sig både til børnene og til deres forældre. Det er nemlig vigtigt, at forældrene sætter sig ind i, hvad det vil sige at have kaniner, før de anskaffer sig det lille nuttede dyr til deres børn.
Bogen “Jeg elsker min kanin – kæledyr til sport, hygge og udstilling” kan allerede nu bestilles i alle landets boghandlere og internetboghandlere. Men hvis du ikke kan vente på at få fingrene i denne nyskabende bog om alle de sjove aktiviteter, du kan lave sammen med din bedste ven – og dine menneske-venner, så kom til premieren i Tivoli den 9. august til Kaninens dag på plænen.
Signe Skelbæks kaniner nød af være fotomodeller, da fotograf Jens Rosenfeldt skød billeder til den nye bog “Jeg elsker min kanin” om kælekanin, skrevet af Tine Kortenbach
Fotograf Jens Rosenfeldt var helt nede i græsset, da han skød billeder til den nye bog om kælekanin, der udkommer til august. Den handler om mange slags kælekaniner og alle de dejlige aktiviteter, du kan lave sammen med din kanin og dine venner.
Bogen, der får titlen “Jeg elsker min kanin – Kæledyr til sport, hygge og udstilling” har interview med en række mennesker, som ikke er bange for at indrømme, at de er vilde med kaniner.
En af dem er Signe Skelbæk, der også er dommer inden for kaninhop. Hendes kanin var bare helt klokkeklar på springet. Han nød at være fotomodel, og han sprang som en hoppebold.
Jens Rosenfeldt er en af landets absolut dygtigste fotografer, så han fik en hel serie af forrygende billeder i kassen af Signe Skelbæk og hendes kaniner. (Foto: Tine Kortenbach)