Delekaniner

Bogen ”Jeg elsker min kanin” introducerer begrebet delekanin og giver opskriften på, hvordan en deleordning kan organiseres i praksis.

Traditionelt har det ofte været sådan, at hver familie havde sin egen kanin. Det har været en succes i mange tilfælde, men der er desværre eksempler på, at kaninen ender med at sidde og kukkelure dagen lang, når nyhedens interesse er blegnet.

Beboerne på en villavej eller i en andelsboligforening kunne slå sig sammen om at holde kaniner. Der er mange fordele ved en deleordning, men der er også nogle forhold, der skal være i orden, for at dele-kaniner skal blive en succes.

Delekaniner i byen. Foto fra bogen "Jeg elsker min kanin" af Tine Kortenbach
Delekaniner kan være et hyggeligt samlingspunkt for beboere i en andelsboligforening i byen, hvis de går sammen i en deleordning. Foto fra bogen “Jeg elsker min kanin”. Fotograf: Tine Kortenbach, copyright.

FORDELE VED DELEKANINER:

  • Der er flere til at deles om arbejdet
  • Det vil være nemmere at tage på ferie
  • Du behøver ikke være der hver eneste dag
  • Hvis et af børnene mister interessen er der andre til at tage over
  • Kaninerne får mere selskab og motion, fordi der er flere til at tage sig af dem
  • Kaninholdet kan være en social aktivitet, som styrker nærmiljøet
  • Kaniner virker som en magnet på mange. De kan blive et midtpunkt og samle en række mennesker – unge som ældre, som ellers ikke ville have haft noget sammen

SÅDAN BLIVER DELEKANINER EN SUCCES:

  • Pasningen skal være lagt i faste rammer
  • Der skal være faste aftaler om, hvem der gør hvad
  • Der skal være faste regler om udmugning, motion, fodring osv.
  • Der skal være en ansvarlig (voksen) person til at styre løjerne
  • Deleordningen skal ikke organiseres på den måde, at det er kaninerne, der flytter rundt mellem ejerne. Kaninerne skal have fast bopæl, så de er trygge.

ERFARINGER MED DELEKANINER I INSTITUTION:

Bogen “Jeg elsker min kanin” bringer en stor reportage fra Fritidsordningen Gladsaxe Fort, som har en af Danmarks mest veldrevne stalde med dele-kaniner. Det hele bliver styret med en sikker hånd af pædagog Benedicte Beck, som deler ud af sine erfaringer. Her er nogle af hendes råd:

TIPS FRA BENEDICTE OM DELEKANINER:

  1. Sørg for en vis struktur.
    Så er du sikker på, at dyrevelfærden altid er i orden. Vedtag f.eks., at rensning af buret skal foregå en fast ugedag.
  2. Pas på, at det ikke køber løbsk.
    Lad være med at få flere kaniner end, at du stadig orker at passe dem alle. Når man først begynder med kaniner, kan det nemt blive så spændende, at man vil have flere og flere.

Delekaniner i en institution. Foto fra bogen "Jeg elsker min kanin" af Tine Kortenbach
Delekaniner er en succes i mange institutioner og fritidsordninger, men det forudsætter, at de ansvarlige har viden om seriøs hold af kaniner og lægger kaninholdet i faste rammer. Foto fra bogen “Jeg elsker min kanin”. Fotograf: Jens Rosenfeldt.


Kælekaniner kan sagtens blive mere end 10 år gamle. Det kommer bag på mange forældre, som har købt en kanin til deres børn.

Ansvaret for et kæledyr er en stor byrde at lægge på skuldrene af et mindre barn, som naturligvis ikke kan overskue den fulde konsekvens af at anskaffe sig dyret.

Læs om


Hvorfor bider min kanin?

Læs om kaninens adfærd, så du kan forstå dens kropssprog og hvorfor den reagerer som den gør.


HER KAN DU KØBE BOGEN “JEG ELSKER MIN KANIN”: